Mine to tidligere koncerter med Bob Dylan på Roskilde Festival har været store skuffelser. Formodentlig fordi jeg ikke har været klar på flere timer med torturlignende forhold med Dylans raspende, vrængende stemme. Men tredje møde med His Bobness blev hvis ikke lykkens, så i hvert fald min klart bedste koncertoplevelse med legenden.
Især to elementer spiller en vital rolle i den overvejende positive oplevelse, og det er oplagt at lægge ud med vokalen. Bob Dylan har ikke fået en skønhedsoperation på stemmelæberne eller lært at holde en tone. Men for første gang hører jeg, hvad han synger live. Jeg skal ikke famle rundt og stå og Google undervejs for at afkode, hvilken sang han hakker sig igennem.…