Det er et veritabelt paradoks at overvære en musikalsk legende af Bob Dylans kaliber. Hans gennemanalyserede og fortjent hyldede tekster er fundet værdige til Nobelprisen i litteratur, mens han omvendt synger så himmelråbende elendigt, at det med stor sandsynlighed giver fængselsstraf i visse lande.
Så lad mig få kritikken ud af verden med det samme, så Bob og hans glimrende band kan få deres velfortjente ros:
Der burde følge et teksthæfte med til en Dylan-koncert anno 2011, for det er formodentlig kun de mest inkarnerede publikummer, der kan genkende de sørgeligt nedslidte fragtmenter af det, der engang levede tilværelsen som kløgtige ord i smukke sætninger i ypperlige sange.…