I halvmørket foran mig på række ni i Falconer Salen sidder alt, hvad der kan gå og stå af danske stand-uppere. Holm, Wulff, Rimmer, Hjortshøj, Spang, Geo og Hartmann. Alle med forventningens farve malet i femøren. Kan Anden endnu engang vise vejen og sætte nye standarder for dansk komik?
Halvanden time senere giver deres stående ovationer i selskab med de øvrige 1990 publikummers endeløse klapsalver svaret. Anders Matthesen har for at bruge titlen på en Jack Nicholson-film skabt et show, der er: "As Good as It Gets".
Med teaterverdenens kropslighed, stand-uppens samuraiskarpe punchlines og de tusind stemmers talent tager Anden udgangspunkt i sin egen kamp for at kreere det perfekte show hjemme i sin egen lejlighed.…